Sommerlejr 2013

Her til eftermiddag påbegyndte vi opbygningen af vores lejrplads bl.a. med pionering under ledelse af Andreas

lordag

To glade ulve venter på at Slik-Biksen åbner, så lommepengene kan blive brugt.

IMG_0164

Ulvene bagte fladbrød. Det var lækkert med kanel og honning.

IMG_0170

Kevin laver sin egen kniv på Trelleborg:)

IMG_9137

Gina på arbejde hos trædrejeren

IMG_7924

En dejlig dag på Trelleborg. Vi fik bagt fladbrød, red på hest, prøvet at dreje en skål, set Thors brudefærd samt mødt og snakket en masse vikinger

IMG_0169

IMG_0165

IMG_0166

IMG_0171

Kajakdag med Kenni, Kevin og Dion:)

IMG_7070

IMG_7719

IMG_8678

Kevin forsøger at slå rekorden med 16 Mariekiks i munden. Måske han kan slå rekorden næste år. Det blev til 13 Mariekiks

IMG_0177

Lejrbål i Slugtens kvarter. Fuglebjerg, Glumsø, Herlufsholm og Tornemark-Sandved Gruppe samledes til fælles lejrbål.

IMG_0173

Sofie, Kenni,Kevin og Dion klar til aftenens lejrbål

IMG_0174

Spejdernes Lejr 2012

Lige et lejrbillede fra et stormombrust Holstebro 🙂 Som man kan se er bad, varm-vands beholder og telte sat op. Til højre bag det gule telt, kan man lige ane samlings teltet. Lejeren ligger ud mod mark, så det blæser lidt. Hold på hat og briller 🙂


Fotograf: Cecilie Sinding Brage-Andersen

Der er da også lige et lille billede fra opbygningen

Schweiz 2011 – Fredag

Sidste dag i Kandersteg startede kl. 8. Vi valgte at overnatte tør i en forvokset Shelter, da regn og torden invaderede Kandersteg aftenen/natten til fredag. Vi havde egentlig tænkt os at sove i Samlingsteltet den sidste nat. Men vandet fandt vej under teltet, så vi flyttede ind på beton gulv i stedet.

Inden afgang skulle lageret af is fra Torsdag aften lige tømmes, så alle fik en ske i hånden.

Da isen var klaret skulle det hele pakkes i Traileren

Så var det af sted mod stationen i Kandersteg, hvor vi skulle med toget mod Spiez

Så skiftede vi tog i Spiez, hvorfra vi skulle med et andet tog mod Basel.

Hvordan ser der så ud inden i toget? Ja vi boede i en Liggevogns-kupe, klik her for at se flere billeder ( ekstern side ). Eller se viden her under, hvor Kevin og Thea terper Fremmedordbogen.

Schweiz 2011 – Torsdag

Så blev det torsdag! Den sidste hele dag i lejren for denne gang.. I dag skulle vi lige have de sidste kræfter presset ud af benene. Vi skulle ikke bestige et bjerg, men det startede da med at gå opad, så det kunne mærkes i benene.

Vi fik lige lyst til at lave en dæmning, da vi så alle de sten og alt det vand! Så mission dæmning var dermed påbegyndt.

Sten kunne ikke gøre det alene, så Kevin hentede nogle grene længere nede.

Tid til en pause, i byggeriet. Cecilie har tændt bål 🙂

På vej hjem mod Kandersteg, af snoede stier.

Er det ikke en god udsigt bag broen? Under billedet, er der en video med zoom 🙂

Vi nåede lige præcis at pakke de gule telte sammen og lave aftensmad før der var regn og torden over Kandersteg. Det bringer jo minder fra sidste ophold for 4 år siden, hvor vi fik en del regn. Vi har dog ikke haft brug for hverken paller eller at grave render… endnu… Men vandet rendte dog under samlingsteltet et sted, så vi overvejer pt. om vi skal sove der, eller i en shelter på pladsen 🙂 Men regnen er stoppet, så det bliver måske ikke så slemt.

Schweiz 2011 – Onsdag

I dag skulle benene ud og bruges! Vi havde på forhånd delt os i to hold, et let hold for Louise, Stine, Sofie og Thea, og et lidt sværere for drengene og Cecilie. Pigerne gik ned og kiggede på et vandfald og rundede en sø før de gik hjem.

Drengene + Cille ville kigge nærmere på det bjerg der hver morgen skygger for solen ind til kl. ca. 10. Så på med rygsækken og op af bjerget.. hvor svært kan det være? Kan da afsløre at vi var nogen der blev lidt trætte i benene. Men til tops kom vi da, næsten 🙂

Vi spiste frokost her i 2094 meters højde. Hvorfra der var en fantastisk god udsigt ud over Kandersteg!

Så er der lige lidt sang til opvasken ved Sofie og Stine

Schweiz 2011 – Tirsdag

I dag var det sove længe dag, vi stod først op kl. 8-9 stykker, tror jeg, vi havde en masse tid, det var nemlig blevet fridag, efter et par dage med en masse aktivitet. Det eneste der var programsat var at vi skulle besøge den udendørs svømmebad. Så da vi havde spist middagsmad, og sendt Anders, Louise og Oliver ud og handle, så gik vi andre ned i den anden ende af byen for at bade.

Pauli fik lavet sig en Pauli-Knob, vi ved ikke rigtig om det har et andet officielt navn 🙂

Da vi kom hjem skulle der laves pandekager med fyld. Der blev lavet lidt ekstra så vi også kunne få pandekager lige før sengetid. Det var fint vejr hele dagen 🙂

Schweiz 2011 – Mandag

Så gik endnu en dag i skønne omgivelser her i Schweiz. Det har været solskinsvejr hele dagen, men her til aften er skyer trukket ind over, og der er varslet regn. Pt. sidder vi dog uden for, og er endnu ikke blevet våde, selv om det ser gråt ud.

I dag har det stået i klatringens tegn. Vi skulle tidligt ud af soveposerne, og af sted på klatretur. Vi skulle stå klar oppe ved centret kl. 900 hvor vi så skulle med to kvindelige instruktører ( en fra Nord Irland og en fra Canada ), og 3 amerikanere ud og klatre. Af sted på gå-ben det gik til eneste lift i dalen, vi endnu ikke havde prøvet. Her blev vi løftet op i 1700 meters højde hvor fra vi gik et lille stykke.

Vi startede ud med en begynder bane hvor alle kunne være med. Her gik det mest ud på at blive tryg ved at hænge i en snor, og så skulle vi klatre op af en klippe, der ikke var mere stejl end at det var muligt for alle at komme op.

Da alle havde været oppe på begge baner ( en i hver side ) så skulle man “lege fanger” på klippen. Det gjaldt om at få fat i den andens snør ( der var hængt en snor fast i selen på begge ), den der først fik taget den andens snor vandt. Det var en effektiv måde at blive tryg ved klatring på.

Da vi var færdige med at lege på træningsbanen gik turen 5 min videre op, hvor der så var en mere udfordrende klippe. Glat på den ene side, og lidt man kunne holde fast i på den anden side. Her stod en del af, men nogen var seje og nåede toppen.

Nu var det så tid til at gå endnu et niveau op, her var det dog kun Cille der kastede sig ud i prøvelserne, hun måtte dog desværre opgive på halvvejen, og se sig overhalet af to amerikanere. Men hun var da trods alt den sejeste fra vores gruppe 🙂

Efter en hård dag i klipperne ( 5 timer ) så var det tid til at vende snuden hjemad. Da tasken og uniformen endelig kunne glide af, var der en del der fandt vej op til kiosken for at få sig en is. Nu skulle der bare slappes af! I morgen sover vi længe, så vi kan blive hvilet ud, tirsdag er blevet officiel fridag i Kandersteg.

Mange hilsner fra de højde sydlige himmelstrøg i Kandersteg

Schweiz 2011 – Søndag

Endnu en dag med herligt vejr er nu ved at nå sin ende. Det startede ganske vist koldt ud, ind til solen med sin varme nåede ind over bjernene ved 10 tiden. I dag skulle vi til tops, så efter en morgen inspektion og en gang morgenmad gik vi af sted mod en anden lift i byen som ligger tættest på. Den løftede os ca. 550 meter op så vi rigtig kunne nyde udsigten over byen nu fra 1730 m.o.h.

Herligt vejr at nyde udsigten i, vi gik et stykke væk fra liften og satte os på græsset for at nyde udsigten over byen.

Så blev der holdt en pause, mens nogen valgte at gå længere op, 1730 m.o.h. var ikke nok. Kevin, Mads, Kenni, Anders og Terkel fortsatte op til 2000 m.o.h.

Men hvorfor stoppe der? Vejret var stadig godt, og benene var ikke slidt op endnu så vi fortsatte til 2200 m.o.h. men så var benene også ved at være trætte.

Nu var der kun ca. 300 højde meter til toppen. Men det blev hårdere og hårdere for benene at gå i, det var sådan nogle sten vi gik rundt i til sidst. Så vi besluttede at vende om. Vi fik dog øje på en isklump vi lige ville kigge nærmere på.

Så var benene godt trætte, og det var tid til at gå hjem.. via liften.. der var 2,5 timers gang uden om! Det var benene vist ikke rigtig til mere.

Schweiz 2011 – Lørdag

I dag gik turen til Kandersteg by, hvorfra vi fortsatte op til en liften der løftede os ca. 400 meter op i luften til toppen af det ene bjerg.

Der fandt vi sommer-kælke-bakken. Alle der havde lyst fik en tur ned af den, og dem der kørte på børnebillet fik en ekstra tur, til stor glæde for dem J Dog blev det ikke til nogen plads i OL-Truppen.

Herefter gik vi ned til Oeschinen See hvor de fleste stoppede og spiste madpakker og snakkede. Der var dog en lille hardcore kerne, der fortsatte. ( Anders, Andreas og Kevin ) De forsøgte at gå søen rundt, men måtte stoppe ved vandfaldet, da de ikke havde nogen gummibåd med ( der var en klippe i vejen ).

Så gik turen ellers meget stejlt ned af, vi gik ganske vist på en asfalteret vej, men det var hårdt at gå ned at den ”stejle” bakke. Den faldt ca. 400 meter på turen. Vi tror det var et fald på ca. 30-40 grader. Vi havde både klapvogn og Thea med. Oliver gik det meste af vejen selv.

Da vi endelig kom ned i den, forholdsvis, flade by Kandersteg, på bunden, så var det tid til at shoppe i Kandersteg. Her fik de fleste handlet Coca-Cola og andre livsvigtige fornødenheder.

Mange hilsner fra Kandersteg

Schweiz 2011 – Torsdag-Fredag

Bliv opdateret på Facebook – klik her

Torsdag:
Vi mødte ind på Ringsted Station 18:30. Toget skulle køre kl. 19:01, men nåede at blive 10 min forsinket før det dukkede op på perronen. Nu gik turen med bumletoget mod syd. Toget skulle egentlig først holde igen i Odense, men vi nåede at holde stille på Korsør Station og vente på et godstog, før vi måtte køre videre. Der blev snakket og spillet kort, og klokken blev inden længe mange.

Fredag:
Efter en nat hvor vi var bumlet ned gennem Tyskland, med flere stop undervejs vågnede vi alle ca. kl. 8, og lagde ud med en fødselsdags sang til Kenni, som havde fødselsdag. Vi havde medbragt flag til lejligheden. Nu var det så bare at vente.. For i løbet af natten var vi blevet hele 75 min forsinket. Det betød for det første at vi ikke nåede det tog vi skulle videre med. Og dernæst så stoppede toget på Basel BF i stedet for Basel SBB, vi måtte nu være kreative og finde vej til Spitz i Schwieiz, for vi var havnet på den tyske side af stationen. Men det lykkedes! Vi ventede 30 min på et tog som så kørte os der til hvor vi skulle. Heldigvis var der ledige pladser til os, for der var åbenbart en gruppe der aldrig var nået frem.

Efter et togskifte nåede vi frem til Kandersteg ca. kl. 14, godt og vel en time forsinket. Vi fik sat telt op og gjort lejeren klar. Inden vi fik set os om var det blevet tid til aftensmad.

Da aftensmaden var overstået, og vi havde nyt den gode udsigt fra vores plads. Var det blevet tid til centrets internationale lejrbål. Her fik vi programsat en fødselsdags sang til Kenni. Så han blev internationalt fejret, tjek videoen i bunden 🙂