Så fik vi afviklet årets nytårsparade. Den første aktivitet i det nye år 🙂
Vi startede i Kvislemark Kirke kl 10:30 hvor fanen skulle bæres ind og placeres oppe til højre for alteret. Her blev den på skift holdt af Andreas og Terkel. En times tid senere, da vi var kommet gennem den normale gudstjeneste samt en barnedåb var kirkehandlingen overstået.
Vi gik nu op til præstegården, hvor vi havde fået lov at låne konfirmandstuen. Her skulle der fortælles lidt om det kommende år, med den fælles spejderleder i Holstebro og så blev der delt halvårsplan ud til de små. Nu skulle der deles mærker og års-stjerner ud.
Mens det hele foregik blev der drukket kaffe og spist kage ved bordene.