Endnu en dag med herligt vejr er nu ved at nå sin ende. Det startede ganske vist koldt ud, ind til solen med sin varme nåede ind over bjernene ved 10 tiden. I dag skulle vi til tops, så efter en morgen inspektion og en gang morgenmad gik vi af sted mod en anden lift i byen som ligger tættest på. Den løftede os ca. 550 meter op så vi rigtig kunne nyde udsigten over byen nu fra 1730 m.o.h.
Herligt vejr at nyde udsigten i, vi gik et stykke væk fra liften og satte os på græsset for at nyde udsigten over byen.
Så blev der holdt en pause, mens nogen valgte at gå længere op, 1730 m.o.h. var ikke nok. Kevin, Mads, Kenni, Anders og Terkel fortsatte op til 2000 m.o.h.
Men hvorfor stoppe der? Vejret var stadig godt, og benene var ikke slidt op endnu så vi fortsatte til 2200 m.o.h. men så var benene også ved at være trætte.
Nu var der kun ca. 300 højde meter til toppen. Men det blev hårdere og hårdere for benene at gå i, det var sådan nogle sten vi gik rundt i til sidst. Så vi besluttede at vende om. Vi fik dog øje på en isklump vi lige ville kigge nærmere på.
Så var benene godt trætte, og det var tid til at gå hjem.. via liften.. der var 2,5 timers gang uden om! Det var benene vist ikke rigtig til mere.