Film/Jule Weekend (2007)

Fredag d. 23 November 2007 – Vi startede kl. 18.30, der var lidt frihed til maden var færdig. Da vi havde spist, gik vi i gang, med at se filmklip fra alle genre og tider. Da klokken blev mange, og vi havde set en hel film, gik vi alle i seng.

Lørdag stod vi op kl. 8.00. Da flaget var kommet op, fik vi morgenmad, hvor efter filmene fortsatte. Efter en gang middagsmad så vi en film og var egentlig kommet i gang med film nr. 2… men 30 min inde i filmen kom Julemanden pludselig forbi flyvende på en kost. Nu skulle der jules, og pyntes op… Aftenmenuen blev præsenteret, så nu skulle der laves risengrød. Der kom pebernødder, klejner og brunkager på bordet, samt en gang julemusik, så alle kunne komme i julestemning.

Vi fik lavet os 6 kg. Risengrød, så der var lige nok til alle.. 🙂 Kirstine vores spejderven, og tidligere spejder i gruppen kiggede forbi til lidt aften jule hygge… Der blev sat en film på igen, som så kørte resten af aftenen ind til alle var gået i seng. Spejderne fik lov at sove lidt over en time, før de meget trætte blev vækket igen.. Der var trukket reb op og ned hele vejen rundt i huset, som man så skulle følge til enden… der var helt mørkt, så ingen kunne se noget. Da alle nåede enden på vores indendørs natløb, kunne vi alle gå i seng igen.

Søndag sov vi lidt længere… kl. 9.00 kom vi op, der blev ryddet lidt op, og holdt morgen brunch, af resterne. Vi kørte alle hjem kl. 11, efter en syntes vi selv, hyggelig weekend.

Halloween Gruppen (2007)

Fredag d. 2 November 2007 – Gruppen var indkaldt til Halloween, Annemarie og Lena var gået i køkkenet for at få maden på plads. Imens gjorde Terkel klar til aftenens film..

Menuen stod på hjemmelavede burgere. Så alle have helt selv mulighed for at lave en burger med det indhold man havde lyst til 🙂 Der blev spist og alle blev mætte. Nu skulle vi igang med at se film. Dejligt med en Biograf i miniformat, så det fik vi lavet os, med Dvd afspiller og projektor ophængt i loftet. Vi så film til klokken den blev mange, og lidt mere.. til vi endelig faldte i søvn..

Lørdagen gik lidt sent igang, for alle var trætte. Men vi fik morgenmad og fik da pakket det hele sammen, så vi kunne komme hjem og slappe af!

Stokroer (2007)

Efter en veloverstået sommerlejr i Schweiz var det tid til at komme lidt i gang igen. Der blev indkaldt til Stokroe optagning. Vi håbede på godt vejr og mange deltagere, vi fik overskydet vejr, med en lille bitte smule dryp… og så blev vi 14 deltagere. Så det gik nemt og hurtigt.

Roerne var ikke voldsomt våde, så tror ikke der var nogle der fik vand i støvlerne i år, til gengæld så fik vi hevet en masse stokroer op. Midt på ruten fik vi os en sodavand.

Efter at alt var fjernet, og hele marken gået igennem, blev det aftalt at køre i hytten, hvor der så blev købt pizza som tak for hjælpen og fremmødet.! Vi var på 5 ledere, 2 forældre og 7 spejdere den dag på Førslevgård.

Sommerlejr Schweiz (2007)

Kandersteg International Spejder Center har eksisteret siden 1923, og har fra starten af været ment som et sted hvor spejdere fra hele verden kunne mødes. Centret er ejet af World Organization of the Scout Movement (WOSM), og drives af frivillige lederkræfter fra hele verden. Det var Lord Baden-Powell som fik ideen til centret. en slags permanent mini-Jamboree… efter en succes fyldt Jamboree i London (1920). BP var i 1921 på ferie i Kandersteg, og fandt denne by egnet til et spejdercenter

Kandersteg finder man ca. 64 km. syd for Bern, og 1200 meter over havet.

Du kan få ALLE 1536 billeder på DVD for kun 30 kr.
Bestilling ved henvendelse til Terkel.
Fotografer: Anders, Mathilde, Andreas, Terkel og Sarah

Kandersteg 2007 – 4 Juli – Onsdag
Materialebilen med Terkel og Anders kørte fra Tornemark ca. kl. 11 med kurs mod Kandersteg. Spejderne tog nattoget fra Ringsted Station (Onsdag) 19.30. De sov i 2 kupeer.. 6 personer i den ene og 7 i den anden, der var meget lidt plads, men de overlevede turen)

Kandersteg 2007 – 5 Juli – Torsdag
Materialebilen ankom til Kandersteg kl. 2 Torsdag morgen, Terkel og Anders sov herefter i bilen til de kunne tjekke ind på centret kl. 8, her efter blev teltene sat op i regnvejr, og de gjorde klar til spejdernes ankomst. Toget ankom planmæssigt 14.07 til Kandersteg station. Spejderne blev fulgt ned til lejren, bagagen blev kørt. Efter ankomst var der en kort breafing ang. regler osv. her efter var der stort set frit lejde til maden var klar.

Kandersteg 2007 – 6 Juli – Fredag
Fredagen startede med regn. Men optimismen var høj, så vi gjorde klar til at tage mod bjergene. Vi tog skiliften ca. 600 meter op i luften. så vi nu stod 1800 meter over havets overflade. Her fra var der en god udsigt over Kandersteg. Her prøvede vi en rutjebane som snoede sig langs bjergsiden. Den skabte begejstring hos store og små, Sarah, Simone og Celine mødte en slange midt på rutjebane området og gik straks i rednings aktion med brug af kamerablitz og brug af vindstød. Her efter vandrede vi gennem dale og bjerge op til spejlsøen. Som det fremgår af navnet er det en meget flot spejlblank sø, som tilsyneladende ser ren ud. Det er den dog ikke, da den stammer fra gletchere i bjergene, og derfor indeholder en større del mineraler. Da vi havde kigget på søen delte vi os i 2 hold, den lette, som aldeles ikke var let, og foregik på lodret asfalt 600 meter ned. Den svære (Offroad) som foregik gennem kuperet terræn op og ned af skrænter. Da vi nåede Kandersteg brændte pengepungen hos de fleste, så der blev brugt lidt lommepenge. Ved aftens måltidet valgte spejderne endnu engang at tildele uddele Michelin-Stjerne til vores madmor Louise.

Klokken 20 startede det internationale center lejrbål, med et brag. Centrets guider var med til at holde stemningen oppe, under de mange personlige indslag der kom fra forskellige grupper, vi deltog dog ikke, da vi ikke havde fået lavet noget underholdning. Lejrbålet sluttede med Centrets guider “Pinkies” som underholdte. Soveposen kaldte tidligt da det havde været en udfordrende og spændene dag i Kanderstegs bjerge.

Kandersteg 2007 – 7 Juli – Lørdag
Dagen startede kl 7.15. De sædvanelige morgen pligter som morgenmad, morgen inspektion og taskepakning skulle hurtigt overstås, da lejren skulle forlades kl. 9. Fra centret blev vi fragtet med bus til dalen Gasterntal. som ligger 1584 m. over havet, Efter at have set et vandfald i dalen, besluttede vi at gå turen tilbage til Kandersteg. Denne tur blev en både udfordrende, fantastisk og flot. Turen foregik langs floden “Kander” som løber mod/igennem Kandersteg. Den stejle nedtur bød på trætte og ømme muskler, og da vi endelig nåede Kandersteg samledes hele troppen ved ishuset til en velfortjent is. Den resterende del af eftermiddagen foregik primært i lejren, hvor ømme ben kunne blive strukket ud, og trætte øjne hvilet. Vi forventer at uddele endnu en Michelin-Stjerne til madmor Louise.

Spejdernes tilføjelse (Ny ordning fra dags dato)

Da stod op, var det koldt, men det blev hurtigt varmere. Efter morgenmaden var der inspektion af teltene, det gik fint. Så gik vi hend til bus stoppestedet hvor vi tog en bus, et godt stykke op i bjergene vi giklidt ned af for at komme til en bro, som vi skulle over, den så dog ikke så sikker ud. Efter det gik vi næsten lodret op, ind til vi kom til et vandfald, der holdt vi pause!!!!! Der efter fortsatte vi, jorden flød med kokasser, ad, ellers var det en smuk natur, bjergtoppe, vandfald, floder og smukke blomster, vi gik og vi gik til vi skulle spise vores madpakker nede i Gansternal dalen. Mange spiste dem hurtigt, og der var tid til lidt sjov. Nogle soppede men så fik de den ide at lave en dæmning, så KFUM-Spejderne fra Tornemark-Sandved, har bygget Kanderdæmningen, Efter det gik vi hjem igen, det var en hård vej. Da vi kom til Ishuset skulle vi have en is, og nogle skulle nifle (tisse) så vi skyndte os hjem.

Med venlig hilsen Tornemark-Sandved Trop.

Kandersteg 2007 – 8 Juli – Søndag
Idag stod vi op kl. 7.30, men vi var lidt sløve i betrækket. Så spiste vi morgenmad, og havde morgen inspektion. Efter det, gik vi en tur uden for Kandersteg, bl.a. forbi en lift og hen til et vandfald. Kl. 11.15 var det blevet tid til et kirke besøg. Præsten var fra England, og meget flink og venlig. Præsten opførte sig som Mr. Bean eller John Cleese.. Det var mærkeligt at være til en Engelsk gudstjeneste, fordi præsten ikke talte Dansk. og måden den foregik på var også anderledes end en dansk kirke. Vi var med til at lave et skuespil, om den Bamhjertige Samaritaner. I øvrigt havde vi en guide til gudstjenesten som indeholdte tekst over hvad præsten sagde, samt hvad vi skulle sige. Efter Kirke besøget kom vi ud i en gang regnvejr. det begyndte at regne mere og mere på hjemvejen, så vi skyndte os hjem til lejren. Pga. det gode vejr da vi gik havde ingen regntøj med. Så var der fri ind til kl. 14. hvor vi skulle ud og rapelle, vi skulle ned fra 10 meters højde, det var meget sjovt for de fleste. Idag fik vi decert, bestående af Is, fordi Belinda også kom ned, (Terkel og Louise måtte haste på indkøb inden den sidste butik lukkede.. de kom 1 min i lukke tid…) Det har stortset regnet hele eftermiddagen, og nu tordner det om kap med togenes buldren.

Kandersteg 2007 – 9 Juli – Mandag
Lejren er efterhånden skredet langt frem, og alle havde derfor brug for at sove længe. Morgenmaden var udsat til 8.30. Morgenmaden foregik under enorme regnskyer, og grundet disse var bjergene forsvundet i skyer. Hele spejdercenteret var dækket af skyer, ligesom en dyne. På grund af vejret måtte et nødprogram straks tages i brug. Formiddagen foregik efter spejdernes egne personlige ønsker, og der blev derfor brugt mange lommepenge. Uden at havde spist frokost drog spejderne mod Kandersteg by, for at tage i den udendørs svømmehal. Det forlød at vandets temparatur skulle være 26 grader, men det fremgik hurtigt at med regn ovenfra og køligt vand, at vi efter kun et par timer, blev nød til at forlade svømmehallen. Derfor fik spejderne nu endnu en chance for at bruge deres lommepenge i Kandersteg by. Da vi alle, nået forfrosne, kom hjem til lejren ventede madmor Louises Thai-gryde. Efter at havde varmet os over aftensmaden brugte vi aften på spil og hygge, indtil kl. 22, hvor der blev ro i lejren.

Kandersteg 2007 – 10 Juli – Tirsdag
Dagen i dag startede med 4 grader og nyfalden sne på bjergtoppene omkring os. Vejrudsigten sagde at frysepunktet lå i en højde af 1400 meter, og spejdercentret ligger i en højde af 1200 meter. En morgen aktivitet var booket, og derfor forlod vi lejren kl. 8.20. Aktiviteten lød på Crate Stacking (mælkekasse stabling). Det gik ud på, at man skulle samarbejde i et team (patruljer) med at stable kasser oven på hinanden mens man står oven på dem. Målet var at lave den højst mulig kassestabel uden at falde. Dette lyder måske farligt, men under hele forløbet er man fastspændt et reb som vil blive strammet idet man falder. Spejderne skiftes til at sætte rekorder, men den ultimative rekort blev sat af Cecilie da hun stablede 19 kasser (der var ikke flere) og efterfølgende stillede sig oven på dem. Aktiviteten bød på morskab og overtrådte mange personlige grænser. Efter frokost tændte vi centerts sauna på rigtig spejder maner, nemlig med bål. Under optændingen blev Andreas og Terkel uheldigvis låst inde, og måtte tilkalde hjælp hos Pauli, som ilede afsted med sin nykøbte Schweizerkniv og reddede de to nødstedte ledere. Langt om længe kom hele troppen i sauna efterfulgt af et tiltrængt varmt bad. Aftensmaden bestod af boller i karry, som vakte stor begejstring. Aftenen bød på hygge om bålet i lejren. Kl. 22 var der igen ro i lejren efter en m-e-g-e-t kold dag.

Kandersteg 2007 – 11 Juli – Onsdag
Idag startede vi med at vandre fra formiddagen af, vi gik op i 1745 m. højde, gennem skyer og regnvejr. fantastisk flot tur, hvis man ikke lige tænker på at det regnede en del.. så vi måtte forsøge at gå os varme. Man kunne godt mærke temperaturen faldt, efterhånden som vi kom op. Da vi nåede toppen var det så nedad igen. Vi skulle ned i 1730 m.o.h. for at fange liften. Den løftede os så ned i 1200 m.o.h. Ikke alle var helt trykke ved den nedstigning, som det sidste stykke var ret stejl. Men alle overlevede heldigvis. Nu er sammenpakningen af alt vores baggage begyndt, og vi har tilbage leveret de paller vi lånte til at gå på. Så nu er vi snart klar til at pakke sammen og tage afsted imorgen. I aften holder vi bålhygge. Pt. er det faktisk tørvejr, og vejrudsigten siger da også at de kommende dage helt ind i næste uge bliver fantastisk vejr, så hvis det da bare vil starte i aften, så er vi tilfredse efter denne våde dag..

Kandersteg 2007 – 12 Juli – Torsdag
Nu var dagen for hjemrejse kommet. Alt skulle pakkes sammen og teltene skulle pilles ned. Det var blevet besluttet at begge de gule telte skulle med toget hjem, så de kunne tørre, ligeså skulle samlingsteltets dug bredes ud til tørring, så Anders og Louise ikke skulle fortsætte på ferie med alt det. Vi havde god tid, så vi endte med at være klar lidt før beregnet. Bilen blev læsset med baggage, og spejderne blev sendt i byen og bruge de sidste lommepenge. Bilen blev kørt ned til Stationen, så vi kunne samles der, og få alt baggagen før tog afgang. De sidste penge blev brugt, og der blev sagt farvel til Louise og Anders, inden toget kørte. Vi lagde ud med lidt problemer i toget. For det første var vores reserverede pladser ikke markeret med resavation, så der sad andre folk på dem. For det andet så var det ikke nemt at finde den rigtige vogn, skiltningen var ikke alt for god. Men det lykkedes at få vores pladser, og rejsen kunne nu begynde sidende mod den schweiziske grænse. Da toget trillede ind på endestationen havde vi en lille times tid til at få alle folk ned på perron 4. Hvor vores nat tog skulle afgå fra. Det lykkedes og vi havde god til til at læsse os ind i toget og få taskerne på plads.

Kandersteg 2007 – 13 Juli – Fredag
Natten gik, og vi nærmede os den Danske grænse, alle var vågne da vi trillede ind i Danmark. vi skulle lige holde i Kolding og Odense men så var vi også i Ringsted. Vi ankom ikke helt efter planen da toget nåede at blive over en time forsinket i løbet af natten, men alle overlevede og kan nu holde sommerferie (Hvis man er så heldig) Vi siger tak for en god lejr. og ses igen efter skole sommerferien.

Sommerafslutning (2007)

22 Juni 2007 – Sommerferien og tiden for sommerlejr nærmer sig hastigt, så nu blev det tid til at holde sommer afslutning..

Vi startede Fredag kl. 18. ved spejderhytten. I tilfælde af regn, så havde vi bygget overdækket spisebord til alle, og det virkede fantastisk 🙂 Dog kom der kun en lille smugle regn. Men hellere være klar til det værste 🙂

Som noget nyt i år, brugte vi brænde til grillen istedet for kul. det gjorde det lidt mere spejder agtigt.. det var dog ikke lige så nemt at få til at gløde… tilgengæld var der mindre at rydde op 🙂 Da vi havde fået liv i grillene samledes vi rundt om flagstangen, sang spejdersangen og satte flaget. Så kom der gang i grillen.

Da den første mad var spist blev alle kaldet ud på græsset til en overraskelse.. Vi havde nemlig fået fat i 2 mavedansere. Nej.. de skulle ikke give opvisning… vi skulle have alle med 🙂 Det var meget sjovt at være med til 🙂 Folk hyggede sig med det.

Derefter var der kaffe, the og kage…. mens spejderne spillede rundbold.

Pga. den kreative opstilling af spisebord, var Andreas og Terkel først færdig med oprydningen omkring 23.30 🙂

God sommer til alle…

Gruppe Weekend (2007)

15-17 Juni 2007 – For første gang længe, havde vi vedtaget at holde en gruppe- weekend. En weekend for alle spejdere i gruppen, der blev fundet en dato, og en hytte…. emnet blev lagt fast, og weekenden planlagt.

Vi startede Fredag kl. 18. ved Karrebæk spejderhytte. Første punkt på programmet var information om hytten, regler osv. Desuden blev weekendens tema præsenteret: “Den Nordiske Mytologi” her efter fik vi aftensmad og så filmen Valhal.

Lørdag startede vi med at sætte flag kl. 8. Så var det blevet tid til morgenmad.. her efter andagt efterfulgt af våbenbygning. Efter middagen gik med kamp af forskellig art. der bl.a. brydning. Før aftensmaden var det blevet tid til lidt motion… Så vi gik en tur ud på Enø og tilbage igen..! Nu var der mad på vikinge maner. Aftens æresgæster var Thor og Odin.. det blev et værre svineri… vi spiste slf. med fingrene.. og aftenens ret var gnaveben. Så var der lidt fritid.. før lejrbålet.. som blev efterfulgt af en godnat historie. Da alle spejderne var faldet i søvn, syntes vi ikke de skulle sove mere.. for det var blevet tid til natløb 🙂 Balder var blevet slået ihjel, og havnet i Hel.. så han skulle reddes…. Spejderne dragede mod Hel, for at overtale guden Hel til at udlevere balder.. men det var ikke uden betingelser. Alle og en i verden.. fra mennekse til græsstrå og jætte skulle græde for balder. Hvis det lykkedes ville han blive sat fri.. Så Spejderne gik straks igang.. og havde næsten overtalt alle, da de kom til Tøk..(Loke i forklædning) Tøk ville ikke græde for balder, og sådan blev det! Balder måtte blive i Hel. Her efter var der kakao og kage.

Søndag sov vi lidt længere… efter morgenmaden var der andagt efterfulgt af Ragnarok.. spejderne blev del op i 2 hold som så skulle kæmpe mod hinanden, og forsvare hver sit holds base. Efter middag gik vi igang med oprydningen. Weekenden sluttede med gruppebillede og nedtagning af flaget kl. 15.

Konfirmation Kevin (2007)

29 April 2007 blev Kevin konfirmeret i Fyrendal kirke, og selvfølgelig var nogle af medlemmerne fra Troppen mødt op med dannebro, for at fejre dagen.

Fantastisk flot vejr og fremmøde! Kevin kigger bare ned i jorden 🙂

Og så lige et fra den anden side også.. kevin er ikke helt tryg ved situationen!

Arbejdsdag Ledere (2007)

Der var vist nogle der fik en “lys” ide… I hvert fald holdte lederstaben Arbejdsdag Lørdag d. 28. April. Kl. 8.00 mødte Anders, Louise, Andreas og Terkel op ved hytten og gik i gang… 12.30 Joinede Katrine selskabet og kl. 13.30 kom Niels også! Der blev lavet lys i skuret, buskene blev beskåret (Billeder kommer) og der blev lavet en ordentlig oprydning i skuret! Tjek de vilde billeder! PS. IKKE for sarte sjæle! og pas nu på ikke at fare vild der inde! Vi overvejer at arrangere indendørs fodbold kamp med alt det plads vi nu har 🙂

Patrulje Weekend (2007)

13-15 April 2007 – Troppen var inviteret på Patrulje Weekend, denne gang havde vi valgt at holde en weekend, som ikke havde noget eksternt tema! Vi ville holde os til spejderarbejde! Weekenden skulle lægge fokus på patrulje samarbejde, og teste patruljernes samarbejde.

Vi startede Fredag kl. 18. på Kristianholmskovens Parkeringsplads (Gl. Strandvej) her skulle patruljerne finde en pind i skoven til deres stander. Den måtte hverken være for tyk, tynd eller skæv, så der gik lidt tid med det! Imens gik Andreas, Terkel, Helle og Thea igang med at forberede maden. Menuen var svensk pølseret, og det så også lovende ud. Da patruljerne havde fundet en pind som var godkendt, så skulle de lave et udkast til hvordan deres “flag” skulle se ud. Så der blev tegnet og krøllet papir sammen. Efter maden og lidt leg på stranden var det begyndt at blive lidt mørkt! Spejderne fik refleks veste på, og fik den første post. Der var alt i alt 10 poster før de nåede målet som var spejderhytten! Posterne bestod af A-K koder, ALFA-koder og Morsekoder, som så hver gav en retning de skulle følge for at finde næste post! Omkring kl. 22 Ankom spejderne til Hytten, godt trætte… planen var at de skulle have slået telte op og sovet der, men det blev droppet, og så fik de lov til at brædde deres liggeunderlag ud på hyttens gulv.

Lørdag stod den på Andagt og efterfølgende Patrulje samarbejde og Sideløbende blev der lavet stander, og brændt på ruskins flagene! Patruljerne fik lavet nogle dekorative flag, som viste deres navn og logo! Om eftermiddagen satte “Hotchiks” telt op, mens “Ørkenlodserne” valgte at sove i Shelteren. Da lejrpladsen var lavet blev der spillet en omgang rundboldt og leget lidt. Så fik spejderne fri til at slappe af, mens aftensmaden blev forberedt! Køkkenteamet var denne gang Andreas, Helle og Thea…. Forretten var flere af spejderne mere sultne, så vi besluttede at servere en gang Hønsefrikassé, som trods skume blikke blev vel modtaget! Kl. 22 nærmede vi os sengetid, og spejderne blev lagt i seng. Derefter blev der spillet spil i lederlokalet…. spillet var totalt topstyret af magtmisbrug fra Terkel”s side af… Som extern spiller havde han total kontrol over hvem der fik hvilke spørgsmål 🙂 hehe… Det endte dog så fair at alle nåede i mål ca. samtidig… Om det var den gule bil, eller en ludo brik som kørte først i mål, er lykkeligt glemt! Omkring kl. 1 gik “natløbet” igang… det gik ud på at der var 3 hold som så skulle stjæle flag fra hinanden.. det kørte over 40 min. Der efter var der så kakao og roulade inden for.

Søndag stod mest i oprydningens tegn… dog holdte vi lige lejr inspektion først, men ellers blev alt pillet ned, og oprydningen inde og ude gik igang. kl. 11.30 blev der holdt Patruljemøde, med evaluering af weekend. Kl. 12 sluttede weekenden med at Michaela fik overrakt en dolk som præmie for flest solgte lodseddeler. Sarah som havde hjulpet Michaela fik en spejder kasket for sin hjælpsomhed!