Juleafslutning Gruppen 2011

Vi mødtes i hytten til Juleafslutning kl. 18:30, der blev lagt ud med et løb, for spejdere og forældre. Alt i alt var der 5 poster med bl.a. Kims-leg 🙂 Da vi alle var blevet kølet ned, havde det civile grupperåd æbleskiverne klar 🙂 Så blev der spist og sunget julesange. Flot fremmøde hele 24 personer 🙂

KFUM-Spejdernes 101 års fødselsdag

I morgen er det KFUM-Spejdernes 101 års fødselsdag! Det fejre vi med fællesmøde i gruppen og lagkage løb. Ja vi tyvstarter lidt, da vi holder møder om Tirsdagen 🙂

På en af posterne skulle man bygge det højest mulige tårn af spaghetti og skumfiduser. For hver post man gennemføre får man udleveret en ingrediens til lagkagen.

En anden post gik ud på at studere en snegl der spider 🙂

Vi prøver at spise karamel med kniv og gaffel, men først skal den jo lige pakkes ud.. med kniv og gaffel selvfølgelig 🙂

Så skal der laves fødselsdagslagkage

KFUM-Spejderne 101 år

Sommerafslutning 2011

Så fik vi afviklet årets sommerafslutning i Sandved-Tornemark Gruppe, med et rigtig flot fremmøde på hele 40 personer! Grillen var klar til at angribe kl. 18, og den var hurtigt fuldt belagt, så der opstod kø kultur. Men inden P4 nåede at advare om kø var den afviklet igen og folk sad og spiste.

Da maden var overstået gik børnene i gang med at riste skumfiduser på grillen, mens de voksen snakkede rundt om bordene. Efter flere års trofast tjeneste blev Cecilie og Thea tildelt lederbrev af Distriktschef Andreas Blom Larsen.

For at spejderne kunne få brændt alt energien af, havde de store spejdere pioneret et klatre stativ, som man kunne kravle rundt på.

Spejdere Hike (2008)

Den 14. Mødtes 6 spejder og 2 ledere i hytten i Tornemark. Spejdernes mission var at gå til benene sagde stop og så lige 20 km mere, ledernes mission var at gøre rent i det store rum i stueetagen og få sat de to resterende købmandsdiske op. I blod, sved og tårer skred weekenden frem, fredag aften blev der gået de første 15 km. Om aftenen stod den på film, først ”de frygtløse” ikke den med køerne men en film fra 1985 med den elskede guvernør Arnold og den danske Hollywood skuespiller(Ja, de findes) Brigitte Nielsen. Efter dette så vi filmen Click hvor Adam Sandler(ikke helt med Arnold muskler og selvtillid) får en fjernbetjening til at styre hele sit liv af dødens engel. Hvad var skidt ved det? Alt hvad der blev sat til Fast forward, blev ved med at ske hurtigt: skænderier, bilkøer, forfremmelser og S__.

Lørdag startede hårdt ud, der skulle gås 40 km i løbet af dagen, og weekenden krævede sit første offer. Vores kære chauffør og oprydnings leder Terkel blev syg og måtte tage hjem. Men skæbnen er lunefuld og i løbet af eftermiddag overtog Terkels far, Terkels rolle som ekstra leder.

Maden var Lasagne a la Andreas og Kage a la Belinda, en fantastisk måltid der mindst var 3 Michelin stjerner værd. Efter dette udsøgte a la carte måltid stod det for nogens vedkommende på filmen Stardust (mød Nordstjernen, prinser der er brødre og prøver at slå hinanden ihjel og selvfølgelig hekse) for os andre(selv Andreas) stop den på en 10 kilometers lyn hike til Spjellerup og tilbage igen.

I løbet af dagen havde Andreas næsten samlet de to købmandsdiske, og dette forsatte om søndagen med hjælp fra Terkels far, i mellemtiden blev de sidste 20 km gået.

Resultaterne blev:
75 km: Cecilie, Kevin og Sarah
58 km: Pauli
43 km: Michael
35 km: Belinda